Vores formål er at skabe et fællesskab, hvor alle – uanset niveau – kan nyde spillet, få motion og have det sjovt sammen.

Vi spiller ikke for medaljer, men for glæden ved sporten, bevægelsen og hinanden

Vi spiller hver mandag kl. 20:00-21:30 i Vinderup Hallerne, hal B Træningen byder på lidt opvarmning, enkelte øvelser og masser af spil – altid i en afslappet og hyggelig stemning, hvor der er plads til snak og grin.
Har du lyst til at prøve det, så mød bare op. Vi starter op den første mandag i september. Alle er velkomne til at prøve – du kan deltage 3-4 gange gratis, før du beslutter, om det er noget for dig. Har du lyst, må du også gerne bare komme og kigge første gang.
Af erfaring fungerer det bedst med en minimumsalder på ca. 16 år, men der er ingen øvre aldersgrænse.

Sæson: Primo september til ultimo marts Pris: 500 kr. for hele sæsonen – det bliver ikke billigere for så meget sjov og motion!